Julemusik-bingo
Er du på jagt efter en sjov og nem juleleg? Download vores gratis Julemusik-bingo og få gang i festen med 34 af de bedste julehits fra både ind- og udland – perfekt som supplement til pakkelegen eller som hovedattraktion til julefrokosten!
Sjov og nem underholdning til julefrokosten eller familiens juleaften
Juletiden er fyldt med hygge, varme og festlige sammenkomster, men den kan også være en travl tid med madlavning, julegaveindkøb og forberedelser til diverse julearrangementer. Så hvorfor ikke gøre underholdningen til julefrokosten eller juleaften både nem og sjov? Vi præsenterer Julemusik-bingo – en nem print-selv løsning, der bringer den gode julestemning til bordet – og som gør det ultra-nemt for dig som vært.
Dette julespil er en sjov og anderledes aktivitet, der kan fungere som et frisk pust til den klassiske pakkeleg. Perfekt til julefrokoster, familiefester eller måske en hyggelig aften med vennerne i juletiden. Med vores gratis print-selv bingo-plader og en Spotify julemusik spilleliste med de bedste julemusiknumre fra både ind- og udland, er det nemt at komme i gang. Læs videre og find ud af, hvordan du sætter gang i denne sjove juleleg!
Hvad er julemusik-bingo?
Julemusik-bingo er en kreativ og underholdende leg, hvor julemusikken spiller hovedrollen. I stedet for traditionelle bingotal krydser spillerne af på pladerne, når et bestemt julesangnummer bliver spillet. Det er sjovt, simpelt og en fantastisk måde at samle alle gæster om noget fælles.
Psst! Mere sjov til julefrokosten?
Hvis du leder efter endnu mere sjov og nem underholdning, så tag også et kig på vores andre aktiviteter:
Julequiz: En klassisk quiz med 12 spørgsmål om alt, der hører julen til – perfekt til både små og store selskaber. LINK
Emoji-quiz Juleedition: Kan du gætte julefilmene ud fra emojis? En sjov og anderledes aktivitet, der kan få alle til at grine, og som nemt kan være et supplement til denne julequiz. LINK
Sådan spiller du julemusik-bingo
1. Print og forbered:
Først skal du downloade og printe vores gratis bingo-plader. Der er 25 unikke bingoplader, så op til 25 personer kan spille samtidig. Husk at sørge for kuglepenne eller blyanter til alle deltagere. Hvis I er flere end 25, så kontakt os – så finder vi en løsning. Du finder link til download nederst i blogindlægget.
2. Musikken:
Vi har gjort det nemt for dig ved at sammensætte en færdig julemusik-spilleliste på Spotify, som I skal bruge til at spille. Spillelisten indeholder 34 af de bedste juleklassikere fra både ind- og udland, så der er garanti for god stemning. Når I er klar til at spille, skal du sætte spillelisten på “shuffle”. Hver gang et nyt nummer starter, skal spillerne krydse det af, hvis det står på deres bingo-plade. Du finder link til spillelisten nederst.
3. Spilleregler:
I kan vælge at spille med én eller flere vindere. Ved én vinder, skal en spiller have fuld plade for at vinde. Alternativt kan I spille med tre vindere sådan her:
Én række: Den første spiller, der får tre numre krydset af på én række, råber "BINGO!" og vinder.
To rækker: Fortsæt spillet, indtil én får to rækker udfyldt.
Fuld plade: Afslut med den sidste omgang, hvor den første, der får alle ni numre på pladen, vinder.
4. Gør det ekstra sjovt med præmier:
Husk at have præmier klar til vinderne – måske en lille julegave, en æske chokolade eller en sjov overraskelse. Overvej også at tilføje sidegevinster til de to personer, der sidder ved siden af vinderen/vinderne. Små flasker snaps, chokolade eller julepynt er gode valg.
En ekstra krølle på legen – musikquiz
Vil I gerne udvide legen med mere sjov og konkurrence? Tilføj en ekstra dimension med en julemusikquiz! Lad deltagerne notere på bagsiden af deres bingo-plader, hvem der synger de forskellige numre, de hører under spillet. Når bingoen er slut, kan I gennemgå svarene og eventuelt uddele ekstra præmier til dem, der har flest rigtige. Det er en sjov måde at teste jeres julemusik-viden på og skabe endnu mere hygge og sjov underholdning!
Hvorfor vælge julemusik-bingo?
Julemusik-bingo er en nem og budgetvenlig måde at gøre julens sammenkomster endnu mere mindeværdige. Det kræver minimal forberedelse, og det passer perfekt til både små og store selskaber. Med julemusik i baggrunden bliver stemningen straks mere festlig, og alle kan være med – uanset alder.
Glædelig jul og god spilleglæde!
Vi håber, at julemusik-bingo kan være med til at gøre din jul lidt sjovere – og lidt mindre stresset. Det er en skøn måde at samle venner og familie om en fælles aktivitet, der emmer af hygge og julestemning.
Rigtig god fornøjelse med spillet – og glædelig jul fra os til jer! 🎄🎶
LINKS
Her finder du link til Spotify spillelisten
Her kan du helt gratis downloade bingopladerne til Julemusik-bingo
Rigtig god fornøjelse!
Charlotte // New Moments Games