Margretheskål (DK)
Kender du det? Nogle foreslår at spille Margretheskål, men ingen gider bruge tid på at finde på navne og skrive dem ned? Fortvivl ikke – vi har gjort arbejdet for jer! Få adgang til en gratis liste med 100 kendte personer og figurer, og kom i gang med legen på ingen tid.
Mangler I sjov og nem underholdning til næste fest?
Så er Margretheskål den ideelle løsning!
Margretheskål er en af de sjovere og mere populære selskabslege, der med garanti får stemningen i top! Her gælder det om at få sit hold til at gætte navne eller figurer, der står skrevet på små papirlapper, som trækkes fra – ja, du gættede rigtigt – en Margretheskål. (Okay, I er selvfølgelig velkomne til at bruge en anden beholder, vi er ikke snobber, når det kommer til skålevalg).
Men vi ved, hvordan det er: Det kan være tidskrævende og lidt kedeligt at finde på alle navnene selv. Så hvad gør I?
Løsningen er simpel:
Hos New Moments Games har vi gjort det let for jer. Vi har samlet 100 sjove og velkendte navne og figurer i en praktisk liste, som I kan downloade, printe og klippe ud. Alt, hvad I skal gøre, er at samle vennerne og finde skålen frem – så er I klar til at spille!
Regler til Margretheskål
Har I glemt, hvordan man spiller? Bare rolig! Her er de ‘officielle’ regler til Margretheskål:
Opdeling i hold:
Del jer op i to hold af nogenlunde samme størrelse. Holdet med den person, der sidst brugte en Margretheskål, starter.Forberedelse:
Klip alle navnene ud og fold dem én gang. Læg dem i Margretheskålen.Runde 1 – Fri beskrivelse:
Den aktive spiller trækker en seddel og må bruge så mange ord som nødvendigt for at beskrive personen/figuren uden at sige navnet. Gæt så mange som muligt på ét minut! Hvis man ikke kan kender personen/figuren, eller ens hold ikke kan gætte det, må man lægge sedlen tilbage i skålen og tage en ny. Holdene skiftes til at tage en tur. Når alle sedler er gættet, lægges de tilbage i skålen, og I er klar til at spille næste runde.
Eksempel: Jeg skal have mit hold til at gætte “Iron Man”, så jeg siger fx: “Han er en Marvel karakter – han er ekstremt rig – hans navn er også Tony Stark”.Runde 2 – Ét ord:
I runde 2 må I kun bruge ét ord pr. seddel. Her spiller I som i runde 1, indtil alle sedler er gættet.
Eksempel: I eksemplet med “Iron Man” kan det være, at jeg ville sige “Stark” som det valgte ord. Nu skal mit hold så huske, hvilke personer / figurer, vi har været igennem i runde 1, og forhåbentlig gætter de rigtigt.Runde 3 – Mime:
Sidste runde! Her må I kun bruge kropssprog og gestik til at få holdet til at gætte sedlen – ingen ord tilladt.
Eksempel: Ved “Iron Man” ville jeg nok forsøge at vise, at han havde mange penge, at han kunne flyve, og at han havde hjelm og dragt på. Forhåbentlig kan mine holdkammerater gætte rigtigt ved hjælp af disse hints.
Vinderen er det hold, der samlet set har flest point efter tre runder.
Del dine ideer med os
Har du sjove forslag til navne eller figurer, der skal med i legen? Del dem gerne med os ved at skrive en mail eller en besked på Instagram eller Facebook – vi elsker at høre fra jer!
Lad festen begynde!
Margretheskål er den perfekte aktivitet til at skabe grin og gode minder. Download vores gratis liste i dag og få gang i legen til jeres næste fest.
Download listen lige her, og så er I klar til at spille!
Rigtig god fornøjelse!
De bedste hilsner
Charlotte
New Moments Games