Julequiz
Leder du efter en sjov og nem aktivitet til julefrokosten? Prøv vores gratis julequiz med 12 spørgsmål om alt det, vi elsker ved julen – perfekt til at sætte gang i stemningen og skabe hygge blandt venner, familie eller kollegaer!
Gør julefrokosten endnu sjovere
med en julequiz
Juletiden er for mange årets højdepunkt – med dejlige traditioner, hyggelige stunder og selvfølgelig festlige julefrokoster. Men hvad med at spice din julefrokost op med en sjov og underholdende aktivitet, der kan samle gæsterne om noget fælles? En julequiz er en fantastisk måde at bringe smil på læberne og skabe lidt sjov konkurrence blandt kollegaer, familie eller venner.
Sådan fungerer quizzen
Vores julequiz består af 12 underholdende spørgsmål om julen, som kan sætte både hjernecellerne og julehumøret i gang. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder: A, B eller C, så alle kan være med. Quizmasteren sørger for at uddele papir og kuglepen til alle deltagere, og så er det bare at gå i gang!
Du kan vælge at printe spørgsmålene eller læse dem højt fra din telefon eller computer – nemt og fleksibelt. Som en ekstra hjælp har vi lavet et svarark, som du kan downloade og dele ud til deltagerne. På den måde bliver det endnu lettere at holde styr på svar og point.
Vi foreslår, at quizmasteren læser alle spørgsmålene op ét ad gangen og dermed først læser svarene op til sidst. Hvis I vil have lidt tempo på, kan quizmasteren sætte tid på, fx 1-2 minutter per spørgsmål.
Der er ingen begrænsning på antal deltagere – I kan være alt fra 2-200 deltagere. Og I kan både spille én mod én eller i hold á fx to eller tre personer. Vi foreslår det sidste, så deltagerne kan diskutere deres svar med deres holdkammerater, da dette gør det mere hyggeligt og socialt.
Tip: Husk en præmie!
For at gøre quizzen endnu sjovere kan du finde en lille præmie til vinderen – det kan være alt fra en æske chokolade til en flaske gløgg eller noget sjovt julepynt. Det giver deltagerne lidt ekstra incitament til at give den gas!
Psst! Mere sjov til julefrokosten?
Hvis du leder efter endnu mere sjov og nem underholdning, så tag også et kig på vores andre aktiviteter:
Julemusik-bingo: En fantastisk kombination af julemusik og bingo, der skaber den perfekte stemning. Find vores gratis print-selv bingoplader og den tilhørende Spotify-spilleliste, så er du klar! LINK
Emoji-quiz Juleedition: Kan du gætte julefilmene ud fra emojis? En sjov og anderledes aktivitet, der kan få alle til at grine, og som nemt kan være et supplement til denne julequiz. LINK
Sådan downloader du julequizzen
Er du klar til at sætte gang i hyggen? I bunden af dette blogindlæg finder du links til de tre pdf’er, du skal bruge til at quizze: Spørgsmålene, svarene og svararket. Alle tre kan du downloade helt gratis og printe, så bliver det ikke nemmere at have underholdning med til julefrokosten!
Glædelig jul og god fornøjelse med quizzen!
Vi håber, at vores julequiz bliver et hit til din næste julefrokost eller hyggelige sammenkomst. Det er en nem og sjov måde at få alle i julestemning – uanset om det er en lille familieaften eller en stor fest med kollegaerne.
Rigtig god fornøjelse – og glædelig jul fra os til jer! 🎄🎉
LINKS
Rigtig god fornøjelse!
Charlotte // New Moments Games