Gratis Kvinde-Quiz

Glædelig kampdag! Vi vil gerne være med til at fejre og hylde kvinder på Kvindernes Kampdag 2025 – og derfor har vi lavet en quiz om seje kvinder gennem tiden, om kvindebevægelsen, om vigtige organisationer og meget mere. Du finder det hele lige her!

 

sjov og underholdende quiz til
kvindernes kampdag 2025!

Klar til at fejre Kvindernes Kampdag med grin, læring og lidt hyggelig konkurrence? Vi har lavet en gratis kvinde-quiz, der sætter fokus på seje kvinder gennem historien, popkulturen og samfundet. Så uanset om du planlægger en quiz-aften med venner og veninder, gerne vil lave et sjovt indslag på arbejdspladsen eller bare vil teste din egen viden, så er denne quiz perfekt til dig!

Vil du have endnu mere sjov underholdning til kampdagen, så læs lige med, for jeg har også lavet to andre gratis quizzer og lege, som du finder længere nede!

God fornøjelse.

Elsker du quizzer, lege og konkurrencer?

Hvis du – ligesom mig – elsker quizzer, lege og sjove konkurrencer, så har jeg en fantastisk nyhed til dig. I fem uger deler jeg hver fredag en ny, gratis quiz, leg eller skattejagt, som du kan hente direkte fra vores hjemmeside. Vi er allerede godt i gang, og der kommer løbende nye spændende udfordringer, du kan prøve derhjemme eller sammen med venner og familie.

⭐️ Første uge delte vi en sjov pubquiz, som du kan finde lige her!

⭐️ Og sidste uge kunne du prøve en eventyrlig skattejagt til børnefødselsdagen. Find den lige her!

Så husk at kigge forbi vores hjemmeside hver fredag – du vil ikke gå glip af alt det sjove!

🎭 Mangler du endnu mere gratis sjov underholdning til fx fødselsdagen, polterabend eller firmadagen? Så se vores fede liste her.

Hvorfor fejrer vi Kvindernes Kampdag?

Kvindernes Kampdag, der fejres hvert år den 8. marts, er en dag dedikeret til at anerkende kvinders præstationer og kampen for ligestilling verden over. Dagen har rødder tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor kvinder kæmpede for stemmeret, bedre arbejdsvilkår og ligestilling i samfundet. I dag markerer vi dagen ved at fejre de fremskridt, der er gjort, men også ved at sætte fokus på de udfordringer, der stadig eksisterer.

Selvom jeg selvfølgelig ikke tror på, at en hyggelig, lille quiz om kvinder kan ændre verden, så er det vigtigt, at vi alle bidrager til samtalen og sætter fokus på de uligheder, der desværre stadig er i vores samfund. Jeg håber, at quizzen kan styrke dialogen – både i dag og fremover – mens vi samtidig har det sjovt sammen.

Hvad kan du forvente?

Vores kvinde-quiz består af 14 blandede spørgsmål, hvor kvinder er i centrum. Du vil blive udfordret på alt fra historiske milepæle til danske politiske pionerer og ikoniske kulturpersonligheder. Her er en lille smagsprøve:

  • Hvornår blev Kvindernes Kampdag fejret for allerførste gang?

  • Hvilket år fik kvinder stemmeret i Danmark?

  • I hvilket årstal afholdte Sofie Linde sin tale til Zulu Comedy Gala, som satte ild under #MeToo-debatten herhjemme?

    … og meget mere!

Perfekt til enhver anledning

Denne quiz passer til alle, uanset om du er quizmester eller bare elsker en god udfordring. Tag den med til venindeaftenen, fredagsbaren på arbejdet eller brug den som et festligt indslag i klasseværelset – mulighederne er uendelige! Quizzen fungerer både som en hyggelig aktivitet og en sjov måde at lære mere om stærke kvinder, der har sat deres præg på verden.


Mere underholdning om kvinder?

Kunne I godt bruge mere sjov til kvindernes kampdag, som handler om seje kvinder? Så har jeg fikset to ting mere til dig:

  1. Margretheskål med seje, prominente kvinder

I listen her finder I 33 seje kvinder og kvindelige figurer/karakterer, som er perfekt til en omgang Margretheskål eller “seddel-i-panden”. Alt du skal gøre, er at downloade listen helt gratis, printe og klippe sedlerne ud, og så er I klar til at spille!

🥳 Download listen med 33 seje kvinder og kvindelige figurer/karakterer her!

  1. Musikquiz med de største

Elsker I musikquizzer, og vil I gerne lytte til en masse seje kvinder? Så har jeg også brygget en lille musikquiz sammen med 11 sange fra 11 af de største kvindelige musikere og sangere gennem historien (det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, og listen er på ingen måde udtømt 😉).

Sådan gør du:

Find spillelisten i Spotify frem, og afspil cirka 45 sek af hver sang. HUSK at afspille dem i rigtig rækkefølge. Quizdeltagerne skal nu skrive tre ting ned for hvert nummer:

  1. Titel på sangen

  2. Navn på kunstneren/sangeren

  3. Hvilket år kunstneren/sangeren er født

Holdet eller deltageren med flest korrekte svar vinder!

🎶 Du finder spillelisten i Spotify lige her

💃 Du finder svarene lige her

Download Kvinde-quizzen gratis HER

For at gøre det hele nemt for dig har vi samlet kvinde-quizzen i et flot printvenligt format. Der ligger både et svarark til alle deltagere, hvor de kan skrive deres svar ned samt et dokument med svarene til quizmasteren. Der ligger også et foto, som med fordel kan bruges til spørgsmål nr 13. Print ét eller flere eksemplarer af fotoet og del det ud til holdene.

Download alle dokumenter gratis her og vær klar til en sjov og lærerig quizoplevelse:

✊ Gratis kvinde-quiz SVARARK (til holdene)

🎨 Foto til spørgsmål nr. 13

🙌 Gratis kvinde-quiz SVAR (til quizmasteren)

Del din oplevelse med os!

Vi elsker at høre, hvordan vores quizzer og lege bliver brugt. Så hvis du tager quizzen med til en venindeaften, arbejdspladsen eller en familiehyggeaften, så del gerne dine oplevelser med os. Du kan tagge os på sociale medier eller skrive en mail til os. Lad os fejre Kvindernes Kampdag sammen – med masser af sjov underholdning!

🎉 Psst! Savner du mere sjov og gratis underholdning? Så har vi fx gjort en omgang MARGRETHESKÅL nemt og sjovt for jer her.

God kampdag – og god quiz!

Charlotte // New Moments Games


Previous
Previous

Gratis Film & TV-Quiz

Next
Next

Gratis skattejagt