Vil du lave dit eget brætspil?
Læs mine 8 bedste råd til dig, der gerne vil i gang med at designe dit eget brætspil.
Indhold:
Spiltype & tema
Spilmekanikker
Komponenter
Test test test!
Gammelt spil i nye klæder
Visuelt design
Feedback
Spil en masse spil
Mine 8 bedste råd til dig, der gerne vil i gang med brætspilsdesign
Går du med en drøm om at lave dit eget brætspil? Så kan du roligt læse videre – jeg har nemlig her samlet 8 gode råd til dig, der har en brætspilsdesigner gemt i maven, og som godt kunne tænke dig at lave dit eget brætspil.
I dette blogindlæg kommer jeg til at fokusere på at komme godt i gang med designdelen af brætspilsudvikling. Det vil sige, at jeg her ikke kommer ind på den kommercielle del af at designe brætspil, herunder finansiering, salg og produktion af et spil. Dette kan jeg skrive mere om på et senere tidspunkt, hvis der er et ønske om dette fra jer.
Når man godt kunne tænke sig at designe et brætspil, er det svært at vide, hvor man skal starte henne. Der er (heldigvis) skrevet en masse gode bøger om emnet, så jeg vil overlade det til andre, som er klogere end mig, at gå helt ned i dybden med teorien bag spildesign og gennemgå processen fra A til Z. I stedet vil jeg dele mine 8 bedste råd til at starte ud baseret på den erfaring, jeg har fået, siden jeg startede New Moments Games i 2020. Nogle af rådene er helt korte og kontante. Andre går jeg i dybden med for at hjælpe jer bedst muligt i gang.
Råd nummer 1:
Spiltype & tema
En god spilidé udspringer som oftest af én af to veje – et tema eller en spiltype. Vælg derfor om du vil starte med temaet eller spiltypen.
SPILTYPE:
Det kan være, at du starter med at vælge, hvilken type spil, det skal være. Der findes en lang række kategorier og underkategorier inden for spil og brætspil. Du kan f.eks. bruge rigtig mange timer på at kigge Board Game Geeks liste over brætspilskategorier igennem, men tre hovedkategorier, som jeg arbejder med, er:
a. Strategispil
b. Selskabsspil
c. Quiz- & læringsspil
Strategispil: Strategispil er spil, hvor spillerne skal udtænke og bruge en form for strategi for at vinde over de andre spillere – enten ved at skaffe flest point, eller ved at være sidste spiller tilbage i spillet. Man kan selv vælge, hvor meget strategi i forhold til hvor meget held, der skal være i spillet. Jeg synes, at en blanding af begge giver de bedste spil.
Man kan både være på hold eller én-mod-én.
(Eksempler: Splendor, Wingspan, 7 Wonders, Risk, Takenoko, Pandemic, King of Tokyo, Ticket to Ride, Terraforming Mars, Gloomhaven)
Selskabsspil: Selskabsspil er ofte lettere spil, hvor hovedformålet er at hygge sig i modsætning til at vinde (ikke at sige at folk ikke ofte giver sig 100% i disse type spil for at vinde). Det er tit ikke særlig komplekse spil, og de tager kort tid at lære og at spille sammenlignet med strategispil. Man er ofte på hold men kan også spille én-mod-én.
(Eksempler: Hint, Det dårlige selskab, Wavelength, Secret Hitler, One Night Werewolf, Dixit, Just One, Fun Facts, Tegn & Gæt)
Læringsspil & Quizspil: Quizspil kunne godt høre under selskabsspil, men jeg har valgt at lægge det i samme kategori som læringsspil, da der er meget læring og viden forbundet med quizspil. Ens for begge spil er, at man skal bruge sin viden for at kunne svare på spørgsmål eller løse opgaver. Emnerne kan være brede eller smalle, det kan være målrettet fx enkelte fag i skolen eller kræve en stor paratviden om stort set alt.
Hvis spillet skal målrettes undervisning, kræver det en særlig viden om de faglige overvejelser samt en pædagogisk forståelse for målgruppen og læring på elevernes niveau. Til gengæld er det også utrolig givende og spændende at arbejde med mødet mellem læring, fagligt indhold og spilelementer.
(Eksempler: Bezzerwizzer, Timeline, Bezzerwizzer Ord, Trivial Pursuit, Quizzone, Gæt en XX, Logik, Musikquizzen, Læst: Litteraturquiz)
Hvis du starter ud med at vælge spiltype, skal du herefter finde på et tema til dit spil.
TEMA:
Nu skal I til at kigge på, hvilket tema du synes, at spillet skal have. Det kan (næsten) være alt mellem himmel og jord, og det kan både være konkret og abstrakt. Konkrete spiltemaer handler ofte om én-til-én elementer såsom forskellige konkrete ressourcer (vand, sten etc.) og en mere realistisk tilgang til emnet, mens abstrakte spiltemaer ofte handler om en abstrakt fortolkning, eller at der slet ikke er noget tema i spillet (f.eks. Backgammon).
Det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Men det er virkelig vigtigt, at temaet hænger sammen med spiltypen og spilmekanikkerne samt målgruppen. Det nytter ikke noget at lave et super strategisk blodigt splatter-spil, hvis målgruppen er børnefamilier med børn ned til 6 års alderen.
Eksempler på konkrete tematikker: Rumrejse, landbrug, kæledyr, Western, indkøb i supermarkedet, eventyrland, middelalder, hekse og troldmænd, monstre, dinosaurer, historiske perioder, mordmysterie, blomster osv.
(Spil med konkrete spiltematikker: Terraforming Mars, Eclipse, Agricola, Everdell, Settlers of Catan, Scythe, Lords of Waterdeep, Dune: Imperium)
Eksempler på abstrakte tematikker: Mønstre, farver, tal
(Spil med abstrakte spiltematikker: Skak, Azul, Nova Luna, Ganz Schön Clever, Hive, Backgammon)
Råd nummer 2:
Spilmekanikker
Vælg de rigtige spilmekanikker – og her gælder “less is more” virkelig.
Når du har valgt, hvilken type spil du vil lave og lagt dig fast på temaet, skal du kigge på, hvilke spilmekanikker du gerne vil have med i spillet. Spilmekanikker er de grundsten, som spillet er bygget op af, og det er kombinationen af disse, som gør spillet unikt.
Der findes et hav af forskellige spilmekanikker. Du kan f.eks. endnu engang gå i dybden på Board Game Geek, hvor der er en temmelig udførlig liste. Her er det vigtigt, at du igen overvejer, om spilmekanikkerne passer til temaet, spiltypen og målgruppen.
Nogle gange har man lyst til at proppe så mange mekanikker og komponenter ned i et spil som muligt. Men det gør ikke spillet bedre. Prøv i stedet at se, hvor få komponenter og mekanikker, du kan nøjes med, før det er godt. De bedste brætspil er oftest dem, som er enkle og elegante (mit mål og mantra, når jeg designer spil, er, at spillene skal være “intuitive” og “elegante”).
Nogle af de spilmekanikker, jeg bedst kan lide, er: Deck-building, engine-building, association, terningeslag, drafting, bluffe og hemmelige roller. (Jeg tror ikke, at man kan finde et spil, hvor alle 7 mekanikker bruges, men HVIS du er stødt på ét, så send lige titlen til mig!)
Andre eksempler på mekanikker: Rul og ryk (denne mekanik er ofte ilde set i brætspilsmiljøet, fordi det er 100% held, men jeg synes, at mekanikken stadig kan være fed i nogle sammenhænge, og jeg har derfor også brugt det i designs), bluffe, stjæle ting, handel, tile-placment, worker-placement, væddemål (‘betting’), historiefortælling, quizspørgsmål, yatzhee-slag, væddeløb (‘race’), fingerfærdighed (‘dexterity’), gåder, huskespil, set-collection, auktion, area-control.
Jeg bruger de engelske begreber nogle steder, når den danske oversættelse ikke er tilstrækkelig forklarende. Vil du gerne have uddybet nogle af mekanikkerne, så skriv til mig, så skal jeg nok hjælpe!
Råd nummer 3
Komponenter
Du skal nu til at overveje, hvilke komponenter du skal have med i dit spil. Her kan det være godt at overveje, hvilke komponenter der kan hvad, og hvilke du skal have med for at kunne bruge dine valgte spilmekanikker.
En kort kommentar fra det kommercielle perspektiv: Når man designer brætspil med fokus på udgivelse, så er valg af komponenter en utrolig lang og til tider svær proces, for prisen på de forskellige typer komponenter er vidt forskellige. Kort er fx nogle af de billigste komponenter at producere, mens terninger – især specialdesignede terninger – og minifigurer er nogle af de dyreste. Prisen på komponenterne har stor indflydelse på det videre arbejde med udgivelsen af spillet samt prissætningen af det. Jeg synes, at det er utrolig svært at træffe de valg, især fordi man her ofte må gå på kompromis med nogle ting for, at det hele skal løbe rundt.
Eksempler på komponenter: Kort, terninger, et bræt, løse felter (“tiles”), brikker (“tokens”), ”cubes”, figurer, spillerfigurer (“meeples”), klodser osv.
Råd nummer 4
Test test test!
Nu har du valgt tema og spiltype for dit spil. Du har valgt en kombination af spilmekanikker og passende spilkomponenter. Godt arbejde! Nu kommer den svære del: Du skal i gang med at teste dit spil. Denne proces er klart den del, der tager længst tid, men det er også denne proces der gør, at dit spil bliver godt.
Når jeg tester spil, kører jeg tests i flere forskellige runder med forskellige personer. Imellem hver runde er det utrolig vigtigt, at du hele tiden retter dit spildesign til baseret på det, du har lært ved hver test.
Jeg tager her udgangspunkt i, hvad jeg ville gøre, hvis jeg ville lave et spil til eget forbrug og ikke til kommercielt brug.
Første runde er test mellem mig selv og min mand Frederik, som er medejer af New Moments Games, og som er co-designer på vores egne udgivelser. Her afdækker vi altid, om vores/min idé overhovedet er spilbar, og om det kan noget fedt. Vi spiller sjældent et helt spil (det er spillet slet ikke udviklet nok til), i stedet spiller vi nogle runder og diskuterer undervejs. Det vigtigste at afdække er, om der er noget ved det, som er sjovt. For hvem gider spille spil, der ikke er sjove at spille?
Herefter skal der testes med nogle andre udefra. Her tager jeg som oftest fat i min nærmeste familie og venner (tak til jer for altid at stille op til vores snart utallige testaftener!). Pointen med denne test er at se, om spillet nu kan spilles til ende og om andre også synes, at det er sjovt – eller om det kun er vores krøllede hjerner.
Næste skridt er at teste med nogle, der ikke kender dig lige så godt. Det kan være nogle kollegaer, bekendte eller andre brætspilsentutiaster. Der findes et par forskellige spiltestevents rundt om i landet, hvor man kan møde op med sin prototype og teste med andre spildesignere (både profesionelle og hobby-designere). Der er fx Testing Tuesday på Bastard café i København og Designer’s Night på Aarhus Brætspilscafé – begge hver anden tirsdag cirka (se mere på Facebook hos de forskellige caféer).
Det er vigtigt, at du afsætter tid til at teste mange gange med forskellige mennesker, og at du efter hver test kigger på, hvad du har lært fra testen. Det er vigtigt at huske, at du ikke skal tage alle kommentarer med.
Man kan ikke få for mange tests – men omvendt kan man godt teste for lidt. Især hvis man kun tester med de samme personer (fx ens nærmeste familie), og så holder man jo til sidst op med at få nye perspektiver og inputs. Ambitionsniveauet for antal test er helt op til dig. Som eksempel kan jeg sige, at vi i skrivende stund nærmer os 100 tests med vores kommende udgivelse GNOME KINGDOM.
Råd nummer 5
Gammelt spil i nye klæder
Hvis du har svært ved at starte ud, kan du tage et spil, du kender i forvejen og bruge det som udgangspunkt for dit nye spil. Her kan du starte med at spørge, hvad der ville ske, hvis du tilføjede nogle elementer til spillet. Eller hvad ville gøre det sjovere, hvis du fjernede et eller flere elementer fra spillet. Du kan også kigge på, hvad der ville ske, hvis du lavede temaet helt om, eller hvis du ændrede det fra et spil, hvor man var imod hinanden til et, hvor man spillede sammen.
Det kan også anbefales som gaver til familie og tætte venner – for hvem vil ikke blive glad for et quizspil om sit eget liv, eller et “Hvem er hvem”, hvor alle karakterer er personer fra jeres familie.
Det er vigtigt at sige, at jeg kun anbefaler dette ved spil til privat forbrug. Hvis du drømmer om at udgive spil, så vil jeg råde dig til kun at lade dig inspirere af andre spil, så du ikke kommer ud i sager om plagiat.
Råd nummer 6
Visuelt design
Brug ikke tid i starten på at lave spillet lækkert. Til at starte med skal du først finde ud af, om din idé overhovedet fungerer. Det er selvfølgelig helt op til dig, men jeg starter altid med at få de grundlæggende byggesten på plads (beskrevet ovenfor), før jeg overhovedet begynder at tænke på det visuelle design.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er vigtigt. Tværtimod! Min oplevelse er helt klart, at når det visuelle design til slut kommer på, så løftes hele spiloplevelsen for spillerne op til et nyt niveau. Men det er bare utrolig synd, hvis du har brugt 30 timer på at tegne en særlig illustration til hvert kort, hvis du efter næste test finder ud af, at du slet ikke skal have kort med i spillet.
Så gem de lækre illustrationer og flotte skrifttyper til sidst.
Råd nummer 7
Feedback
Når du får feedback fra andre om dit spil, så kan det til tider føles lidt som at blive sablet ned. Tro mig, jeg har efterhånden prøvet det nogle gange, og afhængig af dine testere, så kan der komme nogle brutale sandheder frem. I dette tilfælde er det virkelig vigtigt, at du ikke gør én af to ting:
Begynder at blive sur og forsvare dig selv og dit spil. Jeg forstår virkelig godt, hvis du har lyst til det. Nu har du brugt så mange timer på at udvikle dette spil, og så pisser de bare ud over det. Men som oftest, er det faktisk slet ikke sådan, dine testere ser det.
Jeg vil vove at påstå, at de alle sammen faktisk kun vil dig og dit spil det godt, og at de forsøger at hjælpe. Så selv hvis du er lodret uenig, så lyt til dem og tak dem for deres feedback. Du er jo på ingen måde tvunget til at bruge al feedback, du modtager, og hvis du er venlig og lyttende, kan det være, de har lyst til at hjælpe dig med at teste en anden gang.
Mister modet og dropper projektet og gemmer det langt væk nederst i skuffen. Det må du absolut ikke gøre! Okay, det er selvfølgelig mega hårdt, hvis alle dine testere siger, at der er noget helt galt med spillet, og at du skal lave radikale ændringer, før det fungerer. Den besked ville tage selvtilliden fra de fleste. Men det er her, du må hanke op i dig selv og prøve at bruge det konstruktivt.
Det kan være, at du skal overveje, om du kan dele dit nuværende design op i to eller flere spil. Måske elsker du den måde, man bruger terningerne på i dit design lige nu, men der er alt for meget strategi og kompleksitet i de andre elementer. I stedet tager du den ene spilmekanik og kigger på den alene. Kan den blive omdrejningspunktet i et nyt spildesign? Du må ikke give op! Det hele er (desværre) en del af processen, og jeg tror på dig!
Råd nummer 8
Mit sidste – og måske vigtigste råd – er: Spil en masse spil
Det er de eneste konkrete lektier, jeg sender dig videre med. Fedt ikke? Dette er et råd, jeg selv har fået fra andre bøger om spildesign og fra andre spildesignere. Og nu giver jeg det til dig, for det er altså guld. Hvis du spiller en masse forskellige brætspil løbende, udvider du hele tiden din horisont, du bliver opmærksom på nye mekanikker, tematikker og designløsninger, og du lægger pludselig mærke til elementer, som direkte eller indirekte kan inspirere dig til nye designs.
Hvis pengene er små, og du ikke lige har lyst til at gå ud og købe en kæmpe bunke spil lige nu, så vil jeg helt klart anbefale dig at besøge én af de fede brætspilscaféer rundt om i Danmark. Her kan du, ofte for et mindre beløb, prøve et hav af forskellige spil, og der er tit frivillige, som kan hjælpe dig godt i gang eller give gode anbefalinger.
Hvis du gerne vil spille spillene derhjemme, så kan man låne spil på biblioteket. Det er helt gratis, og dette gør jeg selv ofte. Især med spil, jeg overvejer at købe, men som jeg ikke ved, om jeg kan lide. Det var for eksempel sådan, jeg forelskede mig i den gamle klassiker “Lords of Waterdeep”, og sådan jeg lærte det prisvindende dansk-designede spil “Living Forest” at kende. Så hop ind på bibliotek.dk og tjek hvilke brætspil, du kan bestille hjem i dag
Tusinde tak fordi du læste med, og skriv endelig i en kommentar eller mail, hvis du har spørgsmål, ønsker jeg uddyber noget eller har en idé til, hvordan jeg kan gøre denne blog endnu bedre. Jeg ønsker dig al held og lykke med at designe spil!
Vil du hjælpe mig med at nå længere ud? Så del meget gerne dette blogindlæg med dine brætspilsinteresserede venner. Det ville jeg sætte enorm meget pris på!
God fornøjelse!
Charlotte
